Præmiepalæ tæt på Dyrehaven
Fem minutters gang fra Den Røde Låge den ene vej og Ermelunden den anden vej ligger denne villalejlighed i et palæ, præmieret som en af Lyngby-Taarbæk kommunes smukkeste og bedst vedligeholdte ældre ejendomme. Arkitekten der i sin tid restaurerede ejendommen fra 1930 blev selv så glad for den smukke ejendom, at han købte den da den senere blev sat til salg, indrettede sig i stueetagen. At det er en arkitekt med nænsom hånd og sans for romantisk æstetik, der har sat sit præg på ejendommen opleves tydeligt både i den store have og overalt i stuelejlighedens 145 km2.
Gennem de sprossede vinduer falder lyset så fint ind på de originale plankegulve, dobbelte fyldningsdøre og en ruminddeling, der kan gøre enhver børnefamilie grøn af misundelse. Indgangsdør og den majestætiske hall deles med overboen og ellers er boligen lige så privat som kongelige gemakker med egen entre, vaskekælder, garage og to p-pladser i indkørslen. Fra stadsstuen er der udgang til terrassen med gamle duftroser og udsigt til den store grønne have med havedammen og dens triumfkort; en forsænket, overdækket bålterrasse omgivet af stedsegrønt, der giver lyst til udendørsliv året rundt. Har man udendørslivet kært, findes det naturligvis også lige uden for døren, når vi taler Hjortekærsvej. Dyrehavens hestestier og hundeskoven Ermelunden giver de bedste muligheder for naturoplevelser, der hurtigt nås til fods. Lyngbys gode daginstitutioner, skoler og gymnasium er også en del af nabolaget, og Øresunds strande, S-tog og Lyngbys livlige handelscentrum blot en cykeltur væk fra præmiepalæet i nummer 12.
Hjortekærsvej 12, st., 2800 Kongens Lyngby
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29