Den Gennemførte Prins
Postnummeret 2820 er velsignet med en boligmasse af en usædvanlig høj kvalitet. Her står den ene gedigne villa efter den anden, bygget til at holde i generationer, og næsten aristokratisk hævet over tidens skiftende modeluner. Prins Valdemars Vej er et fornemt eksempel på denne byggeskik – en klassisk Gentofte-ejendom fra 1948 med gule sten, vinduesskodder, høj tagrejsning og en parklignende vestvendt baghave, hvor frodig beplantning og høje træer giver privatlivet de bedste betingelser.
De store rum, generøse lysindfald og udsyn til grønt fra alle vinduer får huset til at føles markant større, end de 132 kvadratmeter lover. Dertil kommer en fuld kælder med bryggers, ekstra badeværelse og al den opbevaringsplads, man har brug for. Siden 1948 har huset kun været solgt én gang, og de nuværende beboere har hæget om originale detaljer såsom sildebensparketgulvet, loftsrosetterne i funkisstil, vindueskarmene i travertin og den svungne trappe med teaktræsgelænder. Næste køber bliver således blot den tredje ejer i husets 78-årige historie.
Prins Valdemar var søn af Christian den 9. og tilbragte en del af sit liv på Bernstorff Slot sammen med sin hustru, prinsesse Marie. I 1928 fik vejen sit navn, og i de følgende årtier voksede villaerne frem omkring den. Fra nummer 45 er Bernstorffsparken 100 meter væk – her kan både tobenede og firbenede brænde energi af, og hvis slotshaven ikke er nok, ligger Dyrehavens røde porte i gåafstand. Det samme gør stationen, hvor S-toget kører til Nørreport på bare 14 minutter.
DISKRET SAG - 2820 Gentofte
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Rasmus Vorre
- Ejendomsmægler, MDE - områdechef Gentofte
- E: rasmus@bjornbyskov.dk
- T: 20 35 05 20
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29