Villa med byen lige ved hånden
Valby har efter sigende eksisteret i over 1000 år, men det var først i 1800-tallet, landsbyens bønder begyndte at drage over Valby Bakke med grøntsager og fjerkræ til storbyens sultne indbyggere. I dag er Valby og København vokset helt sammen, men man kan stadig finde enkelte pletter på kortet, hvor det føles som at bo i sin egen lille verden, med plads, luft og ro omkring sig.
Sådan en lomme er der tale om her, en rigtig villa med stort V, med 303 gennemrenoverede kvadratmeter under samme tag, en ordentlig have med drivhus, bålplads og græs nok til både at sparke en bold og slå et telt op, og to private parkeringspladser med elbillader. Alt sammen i gåafstand fra Carlsbergbyen og Frederiksberg. De nuværende ejere kalder det den sidste rigtige villa inden Rådhuspladsen. Det er måske kækt – men helt ved siden af er det ikke.
De mange kvadratmeter er fordelt på stueplan, første sal og kælder – og hver etage har eget badeværelse. Rummene er store og klassiske i udtrykket, med højt til loftet og vinduespartier, der får det maksimale ud af dagens lyse timer. Fra køkkenet kan man se Carlsbergs ikoniske tårne, og brændeovnen i stuen sørger for at skabe den helt rigtige stemning, når vintermørket sænker sig over byen.
Selvom Valby har fået både gourmetburgere og kafferisterier, har den formået at holde fast i sin landsbycharme, og de gamle villaveje med alle de fine huse er ligeså magiske, som da de blomstrede frem for et par århundreder siden. Her inviterer naboerne til thanksgiving og hjemmelavet gløgg, børnene mødes på de nærliggende legepladser, og en løbeklub er blevet til en kaffeklub. Man passer hinandens planter og kigger efter huset, når nogen er på ferie. Og tænk engang – det begyndte med en bakke…
DISKRET SAG - 2500 Valby
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32