Hvor historien stadig gror
Der er adresser, der fortæller lidt mere end andre. J.E. Ohlsens Gade bærer navnet efter handelsgartneren Jørgen Ernst Ohlsen, som havde sine rødder på Østerbro – og på tredje sal i nummer 7 er det i dag en helt anden form for Østerbro-klassiker, der har fået lov at vokse frem.
Her venter 152 m² herskabslejlighed, hvor det klassiske og moderne mødes helt naturligt. Stuk og rosetter er nænsomt renset og restaureret, mens høje panelvægge, sildebensparket og klassiske radiatorskjulere understreger boligens oprindelige karakter. Det er detaljerne, man måske ikke ser på det første billede, men som man lægger mærke til, når man først står her.
Og så er der lyset. Begge stuer vender mod syd, men særligt den store karnap giver lejligheden noget helt særligt. Det er her, morgenkaffen naturligt ender, mens byen vågner nedenfor, og blikket finder vej mod Østerbrogade og Victor Borges Plads.
Længere inde åbner hjemmet sig omkring køkken-alrummet – familiens naturlige samlingspunkt og et rum skabt til alt det, der ikke behøver stå i kalenderen. Køkkenet fra Form+ er udført med Miele-hvidevarer, Bora-emhætte, vinkøleskab og køkkenø, mens et dobbelthøjt vindue trækker et næsten usædvanligt lys ind i rummet.
De 152 m² giver plads til både de store fælles rum og det mere private liv. Planløsningen rummer endda mulighed for at skabe en egentlig masterafdeling med eget bad, og dertil kommer brugsret til to store loftsrum samt en stor, børnevenlig gård med legeplads og boldbane.
Udenfor er man midt i det Østerbro, man gerne vil bo i. J.E. Ohlsens Gade ligger stille mellem Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade, mens surdejsbagerier, vinbarer og specialbutikker begynder få skridt fra hoveddøren. Trianglen, Fælledparken og Nordhavns bassiner er alle en del af nærområdet – og alligevel er der forbavsende roligt, når man kommer hjem.
En herskabslejlighed med historien i detaljerne, nutiden i indretningen og 152 m² til det liv, der skal leves imellem dem.
DISKRET SAG - 2100 København Ø
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81