Mulighedernes land på første sal
Boliger på 284 kvadratmeter ligger ikke på hvert gadehjørne i Vanløse, men en sådan findes i én af bydelens største og mest sofistikerede villaer –opført i 1932 og samvittighedsfuldt vedligeholdt gennem et århundrede. Villalejligheden har egen indgang, garage og have og er opdelt i to selvstændige boligenheder i to plan, hvilket giver et særligt spillerum for at indrette tilværelsen præcis, som man vil. I dag bor sælgers mor i lejligheden på anden sal, mens resten af familien har bredt sig over førstesalen. En dag er det måske teenageren, der får sin egen afdeling. Det kan også være, man vil leje den ud, eller beholde det hele for sig selv. Friheden til at tænke ud af boksen er der.
Ejendommen blev i sin tid bygget til en velhavende tobaksgrosist, der brugte den både som privat hjem og erhverv. Hans bror var glarmester og stod bag de fine blyindfattede vinduer, som stadig findes i huset. Huset var i familiens eje helt frem til 2020, og de oprindelige kvaliteter er siden blevet passet på og videreført med respekt for historien. Ankomsten markeres af en smuk støbejernsport, og bag den åbner en hvælvet indgang sig mod huset. Indenfor sætter sildebensparket, karnapper og stuklofter en elegant tone.
Boligen på første sal er gennemgribende istandsat og har plads til det store, sammenbragte familieliv. Fra de mange vinduer er der udsigt over Københavns og Frederiksbergs tage og spir – på klare dage kan man se helt til lufthavnen. Fra entréen er der udgang til et vestvendt orangeri, der uden tvivl er ét af de bedste steder at se solen gå ned over byen. Boligen på anden sal er komplet med køkken og bad, klar til at tage i brug, men også med mulighed for at eksperimentere med nye idéer. Den private have er nem at holde, men stor nok til, at man altid kan finde en plet i solen og glemme, at man befinder sig midt i byen. For på Limfjordsvej er man i belejlig afstand fra Vanløses caféer, restauranter, butikker og station. Fra sidstnævnte går både metro og S-tog, så Frederiksberg, Indre By og resten af København aldrig er langt væk.
DISKRET SAG - 2720 Vanløse
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32