Nyhed

Fuld plade på storbylivet

Postnummer 1800, det er let at huske, her kysser to kontrastfulde bydele hinanden – og det kys betyder, at beboerne i Vesterbrogades rolige ende får det bedste fra begge verdener: Frederiksbergs ro og renlighed, grønne alléer og billige parkeringslicenser og Vesterbros caféer, restauranter og kolorit.

På tredje sal i en herskabelig ejendom fra 1924 ligger 127 lyse, veludnyttede kvadratmeter, der er lige til at rykke ind i for børnefamilien eller parret, der vil have luft omkring sig. Køkken og to store stuer ligger i forlængelse af hinanden, omgivet af tre rummelige værelser. Her er fløjdøre, stuklofter, plankegulve og sprossevinduer – men også moderne køkken og bad, indbygget vaskesøjle med nye hvidevarer, ny el og nyspartlede lofter. Alt spiller. Den kærlige hånd kan man gemme til sin kæreste.

Fra køkkenet træder man ud på en stor, sydvendt altan, som solen har set sig varm på det meste af dagen. Den vender ud mod én af Københavns absolut dejligste gårdhaver, med frugttræer, blomsterbuske, legehus og sandkasse – og så langt til naboerne, at blikket kan vandre mellem trækronerne. Fra tredje er udsigten god, også til de små egern fra Søndermarken og Frederiksberg Have, der ofte kommer på besøg.

Med caféer som Kani, Hart, Original Coffee og Københavns Bageri i gåafstand er weekendmorgenerne sikret. Fra hoveddøren er der få hundrede meter til Frederiksberg Allé, Frederiksberg Have, Søndermarken, Enghave Plads og Carlsbergbyen, så der er også rigeligt med destinationer til både barnevogns- og løbeturene. Med andre ord er her fuld plade på alt, hvad en storbyfamilie kunne ønske sig.

DISKRET SAG - 1800 Frederiksberg C

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Kontakt os

  • Maria Wilson

  • Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
  • T: 28 43 47 32

Kontakt os

Bestil fremvisning

DISKRET SAG , 1800 Frederiksberg C - Billed

DISKRET SAG , 1800 Frederiksberg C - Plantegning