Perlen i Garnisonshaven
Der var engang en italiensk alkymist i Rigensgade, som lovede kongen guld. Det var i 1668, manden hed Francesco Borri, og han overbeviste Frederik III om, at han ville kunne forvandle sølv til guld, og fik indrettet et laboratorium i det, der dengang hed Ny-København. Forsøgene bar ikke frugt, men satte alligevel spor i historien: Bygningen fik navnet Guldhuset, og det hænger stadig ved i dag – af flere årsager.
For når man træder gennem porten til Garnisonshaven, er det ind i en helt anden verden. Her ligger en frodig, uforstyrret have gemt midt i byen, med blomstrende buske, gamle træer og et stort orangeri til fri afbenyttelse. Selve lejligheden fordeler sig over to plan og er istandsat med sjælden sikker hånd: Brede fyrretræsplanker, natursten og specialbyggede snedkerløsninger spiller sammen med de originale detaljer, alt sammen i en afdæmpet farvepalet, der ikke overdøver husets historie. Fra sprossevinduerne er der en henrivende udsigt til trækroner, gule mure og Marmorkirkens karakteristiske kuppel. Og så er her stille - det er næsten ikke til at forstå, når hele byen ligger lige på den anden side af muren og flimrer.
Rigensgade løber mellem kaserner, kirker og gamle byggeforeningshuse, og det har den gjort siden 1650, det er mange års københavnerhistorie. Kaster man en bold herfra, er chancen for at ramme en græsplet temmelig stor. Alligevel er der kort til metroen, SMK, Store Kongensgade og resten af City med caféer, restauranter, gallerier og teatre. På den måde får tilværelsen alligevel et strejf af guld over sig.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41 21 00 22