Rå charme mellem by & sund
Beton, glas og altaner på stribe har det seneste årti sat deres præg på den gamle industrivej Strandlodsvej, der i sin tid blev opkaldt efter de små strandlodder, hvor Sundbyøsters bønder lod kreaturerne græsse og hentede tang til markerne. Men én bygning har nægtet at lade sig rive med af byudviklingen. Den gamle limfabrik fra 1887 står her endnu, i dag omdannet til eksklusive ejerlejligheder fuld af karakter – et vidnesbyrd om, at man må genopfinde sig selv, hvis man vil overleve i en hastigt foranderlig storby.
Lejligheden her ligger længst inde i den rolige gård og minder mere om et lille townhouse med egen entré, egen parkeringsplads og hele tre uderum. Indvendigt har den gennemgået en nænsom transformation, hvor bygningens industrielle identitet har fået lov til at leve videre – med fine originale hvælvede lofter, synlige installationer og ærlige materialer som træ, beton og travertin. Morgenkaffen drikkes ved cafébordet foran hoveddøren, hvor solen rammer først, og om sommeren bliver terrassen til en varm oase om eftermiddagen, unikt på den helt rigtige urbane måde. I den store have foran ejendommen kan børnene tumle på græsset, hoppe i trampolin og gynge, mens man får sig en sludder med nabofamilierne. Og hverdagens logistik glider sømløst med egen parkeringsplads og mulighed for at oplade elbilen direkte fra lejligheden.
På bare et årti har Amager taget springet fra industriø til integreret københavnerkvarter. Hvor Strandlodskvarteret tidligere var præget af værksteder, lagerbygninger og rå industriområder, finder man i dag caféer, vinbarer og restauranter mellem de nye boligkarréer. Men midt i alt det nye står den gamle fabriksbygning som en lille tidslomme – med en historie og en sjæl, som man ikke kan bygge sig til længere. Herfra er der kort vej til Kløvermarkens grønne vidder, Amager Strandparks salte dyp og metroens forbindelse til resten af byen. Og på bare syv minutter kan man cykle gennem Christiania til Christianshavn. Helt centralt og alligevel helt for sig selv i landsbyen Amager.
DISKRET SAG - 2300 København S
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Poul Skjødt
- Ansvarlig Nordsjælland
- E: poul@bjornbyskov.dk
- T: 3163 8146
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41 21 00 22