Den lille prins med vokseværk
Store Kongensgade. Hvis mure kunne tale, ville denne ejendom have meget at berette, for den har set København forandre sig gennem næsten et kvart årtusinde. Dengang var den blot på to etager, men senere voksede den fra en lille prins til en konge, da tredje og fjerde etage blev føjet til i løbet af 1800-tallet. På hele tredje sal ligger en lejlighed, der på forunderlig vis føles meget større, end man forventer af et hus fra den tid og i dette område. Planløsningen er gennemtænkt, og rummene falder naturligt på plads omkring hinanden. Fire soveværelser giver plads til både familieliv, gæster og arbejde, og det ene har endda sin egen indgang fra opgangen – en lille spidsfindighed, der kan være guld værd i hverdagen.
Lejligheden er renoveret med en sikker hånd og en tydelig respekt for det, der allerede var her. Brystninger, fløjdøre og brede plankegulve står smukt restaurerede, mens indbyggede skabe og reoler er udført i en kvalitet, der får det til at se ud, som om ejendommen var født med dem. Fra stuen og to af værelserne er der udsigt til Marmorkirkens irrede kobberkuppel, og fra spisestuen kan man træde ud på en sydvendt altan mod den fredelige baggård. Takket være husene overfor, der holder sig et par etager lavere, vælter lyset uhindret ind. Et ubegribeligt privilegium i den tætte brostensby.
Fra gadedøren er der cirka 850 skridt til Kongens Have i den ene retning og Amaliehaven og havnefronten i den anden. Lige rundt om hjørnet ligger smarte caféer som Atelier September, Bottega Barlie og Apotek 57, og det samme gør Kongens Nytorv, Nyhavn og alle de lækre butikker i Store Strandstræde. Her er aldrig langt til noget – heller ikke hjem.
DISKRET SAG - 1264 København K
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41 21 00 22
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29