Det simple liv på Vandet
Fortøjet i den brede ende af Christianshavns Kanal ligger et lille skib som en betagende verden for sig selv. Her er ingen opgang, ingen overboer eller underboer, ingen postkasser, ingen hæk eller hegn. Til gengæld får man et liv med vand til alle vinduer og den særlige følelse af at være på afstand af byen – selvom man skvulper rundt midt i den. Hernede, hvor Strandgade slutter, åbner kanalen sig, udsigten bliver længere og omgivelserne roligere. Lige på den anden side af gaden ligger Broens Gadekøkken med streetfood i verdensklasse og livlig stemning, og krydser man Inderhavnsbroen, står man i Nyhavn. Mere centralt kan det ikke blive.
Indenfor er stemningen lige så uforfalsket som udefra. Her er ikke tale om poleret yacht-luksus, men om et kompakt, fortryllende skib med alt, hvad en moderne storbyboheme kunne drømme om. Lyset vandrer gennem rummene og falder på de rå, maritime detaljer, der minder én om, at her ikke er tale om et standardskib.
Det er svært at forklare livet på et skib til mennesker, der aldrig har prøvet det. Vandet bliver en del af tilværelsen. Om sommeren klukker kanalen mod skroget, solen sender refleksioner fra vandet ind i rummene, og tagterrassen bliver nærmest det eneste sted, man opholder sig. Om vinteren ligger disen lavt over vandet som et slør mellem skibene og byens facader, og lyden af måger er det eneste, der bryder stilheden.
Christianshavn blev anlagt som befæstningsø af Christian den 4. i begyndelsen af 1600-tallet og fik på tre årtier så stærk en kultur, at den blev udnævnt til selvstændig købstad med egne privilegier, byvåben og segl. Selv efter næsten 400 år kan man tydeligt mærke den historiske tyngde, når man bevæger sig gennem Strandgade – og fornemme sporene af det København, der voksede ud af havnen: skibe, der drog ud i verden, og vendte tilbage lastet med varer, som blev losset i pakhusene, der stadig står langs gaden. Ikke så underligt, at bydelen er elsket af både sin egen befolkning og resten af verden.
Kontakt undertegnede mægler for de konkrete lejeforhold for pladsen. Det kræver et møde med Kajlejer - som skal godkende køber.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41 21 00 22