I mere end 160 år var Carlsberg et lukket område. Et industrielt maskinrum grundlagt i 1847 af J.C. Jacobsen, der flyttede sit bryggeri til Valby Bakke for at få rent vand og plads til visionerne – og som dermed støbte fundamentet til et nyt, kulturelt kraftfelt i København. I dag er portene åbnet og bryggerhestene hegnet ind mellem byrum, boliger og grønne lommer. Men fortællingen er stadig til stede: gader, pladser og tårne bærer navne, der trækker tråde tilbage til bryggeriet og de mennesker, der gjorde stedet til noget særligt.

Et sted, hvor transformationen bliver helt konkret, er på Malttorvet. Her, lige rundt om hjørnet fra J.C. Jacobsens Have, ligger en generøs stuelejlighed, hvor grænsen mellem inde og ude næsten ophæves. Terrassen ligger helt rigtigt i forhold til eftermiddags- og aftensolen og bliver en naturlig forlængelse af stuen – og den brede gade foran bygningen betyder et overraskende lysindfald gennem de store vinduespartier. Indenfor er 125 kvadratmeter, der alle sammen er i spil; med åbent køkken-alrum, to rummelige badeværelser og hele fem værelser, der alle er forbundet med stuen. Ingen lange, mørke gange, ingen døde hjørner, bare masser af lys og plads nok til, at man kan trække sig tilbage, selvom man er mange.

I Carlsbergbyen står bryggeriets gamle strukturer tilbage som et skelet af historie, mens nye facader folder sig ud mellem dem. En af dem er Nebelong Hus, tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og opført i lyse mursten med en rolig selvsikkerhed, som om den altid havde ligget lige der. Fra hoveddøren er der fire grønne områder indenfor få minutters gang: Carls Have, J.C. Jacobsens Have, Frederiksberg Have og Søndermarken. Lige i nærheden er staldene med bryggerhestene. Frederiksberg er i den ene retning, Vesterbro i den anden.

Her mødes byen og det grønne i samme blik – og det eneste, man skal gøre, er at åbne døren.