Havelykke i den grønne by
Frederiksberg har altid været en forlystelsesby. Først var det de kongeliges lystgårde, der skabte udflugtsliv omkring Frederiksberg Bakke og fik traktørsteder til at skyde op, siden kom parkerne, alléerne, teatrene og ikke mindst Zoologisk Have. På Hollændervej er den største attraktion dog ikke konger eller kultur, men haven. Den enorme, villalignende have, som ejendommens to stuelejligheder praktisk talt har for sig selv – helt og aldeles unikt for et så centralt postnummer som 1855.
Ejendommen er fra 1893, og stueetagen blev omdannet fra erhverv til bolig for knapt ti år siden, men det er de nuværende ejere, der har givet stedet karakter og kant. Det oprindelige var pænt, men lidt anonymt, og derfor blev hele boligen gentænkt i samarbejde med Reform og File Under Pop; med specialdesignede løsninger, indbyggede skabe og en farvepalet, som giver rummene varme, dybde og identitet. Intet virker standardiseret. Heldigvis. De 136 elegante boligkvadratmeter får selskab af hele 122 ekstra kvadratmeter underetage med gulvvarme – et sjældent og usædvanligt generøst supplement, der gør hverdagen markant lettere. Om sommeren fungerer underetagen som et naturligt svalerum på varme nætter, om vinteren som en lun og integreret forlængelse af boligen. De to etager og den store have giver en fornemmelse af byhus snarere end klassisk lejlighed. Lyset strømmer ind gennem fire dobbeltdøre mod haven, og i køkkenet kan man lave mad med udsigt til magnoliatræet, der blomstrer som et lyserødt fyrværkeri, mens man fra soveværelset kan se Henning Hansens rådhustårn fra 1953 tone frem i mørket, når byen falder til ro.
Haven er formelt fælles, men i praksis næsten privat. Kun denne lejlighed og naboen har direkte adgang, mens resten af beboerne primært bruger deres altaner eller terrassen på bagsiden. Resultatet er det bedste fra to verdener: følelsen af egen have – uden selv at skulle bruge weekenderne på at slå græs og klippe hæk. Frederiksberg Have, de små caféer langs Allégade, børneteatret ved Riddersalen, skøjtebanen ved runddelen om vinteren og de skjulte grønne lommer som Rosenhaven ligger alt sammen få minutter væk. Det er Frederiksberg, når det er allerbedst.
DISKRET SAG - 1855 Frederiksberg C
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29