Gaden, der nægtede at stå ret
Skindergade er ikke for dem, der søger det snorlige, det perfekte, det forudsigelige. Det har den aldrig været. Det var skindhandlere, garvere og buntmagere, der lagde navn til gaden i 1500-tallet, men nr. 21 er først opført i 1833 og står nu som et stille vidnesbyrd om byens genopbygning efter brande og bombardementer. På den tid havde klassicismen fået en københavnsk dialekt – lidt mere underspillet end storslået, og måske netop derfor holder den stadig i dag.
Bag den fredede facade gemmer sig 120 kvadratmeter, hvoraf ikke én eneste er helt i vater. Det er en del af charmen. Her er himmelhøjt til loftet, originale døre, paneler, lysninger og vinduer, for ikke at tale om små, historiske spidsfindigheder, der dukker op lidt efter lidt. For eksempel den lille gods-elevator, der står som en diskret hilsen til en tid, hvor hverdagen så ganske anderledes ud. Man får helt lyst til at sende noget gennem bygningen, bare fordi man kan. Et stykke hjemmebag til overboen, måske? Lejligheden står klar, som den er, men den lægger sig ikke i vejen for nye idéer og visioner. Tværtimod, her er plads til at forme videre, hvis man vil.
Alt det, man gerne vil være i byen for, ligger lige udenfor døren. For eksempel Gråbrødretorvs caféer, restauranter og barer, hvor tempoet skifter på få meter. Købmagergade, Gammel Strand, metroen. Det er hypercentralt – og alligevel med en ro, hvor hverdagens små møder udspiller sig i gadeplan mellem caféer, butikker og de smalle passager, der binder kvarteret sammen. En sjældent udbudt adresse i den gamle bykerne, hvor lag af historie stadig præger både rum og gaderum.
DISKRET SAG - 1159 København K
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81