Frederiksbergsk fristelse i villastørrelse
Godt nok er Frederiksberg omkranset af København, men byen er og bliver sin egen. Spørg bare borgmesteren, beboeren på gaden eller egernet i Søndermarken. Frederiksberg er brede boulevarder og alléer, blomstrende buske mellem husene, ansvarlig træpolitik og et overskud, der tydeligt kan mærkes i hverdagen. Og lige bag Den Grønne Sti i kongekvarteret ligger denne markante etageejendom fra 1903 – opført i overgangen mellem historicismen og jugendstilen. Med sine karnapper og balkoner minder den om en tid, hvor boligbyggeri blev skabt med både håndværksmæssig stolthed og sans for proportioner.
På første sal udfolder 173 herskabelige kvadratmeter sig med højt til loftet, store vinduespartier og en klassisk frederiksbergsk udsigt til himmel og natur. Planløsningen er særdeles tidssvarende med adgang til samtlige rum fra fordelingsgangen – og fleksibilitet til at skabe tre stuer en suite eller flere værelser, hvis behovet kalder på det. Lejligheden er lige til at rykke ind i, men lægger sig heller ikke i vejen for nye idéer. Tværtimod er her plads til at arbejde med nye visioner og idéer med respekt for de smukke, oprindelige kvaliteter.
Lejligheden er en del af en mindre ejerforening med en grøn fælleshave og – ganske sjældent – egen garage. Fra hoveddøren er der få minutter til Frederiksberg Have, Solbjerg Parkkirkegård, KB Hallen, S-tog og Peter Bangs Vej, der i bedste landsbystil har både slagter, fiskehandler, osteforretning og bageri i verdensklasse. Derudover byder bydelen på flere parker, slotte, teatre, museer, caféer, restauranter… Ja, der er slet ingen grund til at bevæge sig udenfor det gyldne postnummer 2000.
DISKRET SAG - 2000 Frederiksberg
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41 21 00 22