Townhousefornemmelse i sølvfabrikken
Baghuse, dem var der mange af i København omkring år 1900, men i de store saneringer og byfornyelser i 1970’erne blev størstedelen revet ned for at skabe mere lys og luft i de små, indeklemte gårde. En tidligere fabriksbygning i gårdrummet bag Ryesgade blev dog skånet, og det kan man glæde sig over i dag – for så stemningsfulde boliger hænger bestemt ikke på træerne.
Med sine store vinduespartier, rå vægge, synlige bjælkekonstruktioner og karakteristiske skorsten står ejendommen som et tydeligt spor af fortiden. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev her produceret sølvpletbestik og andre metalvarer, og senere husede bygningen blandt andet et savværk, inden den i 1970’erne gradvist blev omdannet til bolig. Indenfor er stemningen ren New Yorker-loft – lidt Williamsburg, lidt Tribeca – men med jordforbindelse og københavnsk ro. Køkkenet fra Garde Hvalsøe er udført i eg, og sammen med stilrene flader i mikrocement og gennemtænkte løsninger spiller det elegant sammen med bygningens historie frem for at overdøve den.
Hele 193 kvadratmeter er der at boltre sig på, og derfor føles boligen mindre som en lejlighed og mere som et townhouse: rummelig, tilbagetrukket fra gaden og med gårdmiljø lige udenfor døren, hvor byen føles mærkbart længere væk, end den egentlig er.
Og netop beliggenheden er noget særligt. Ryesgade ligger midt mellem søernes liv, herskabelige lejligheder, gamle arbejderboliger og tidligere småindustri – et kvarter med både kant og nærvær. Her er plads til børn, hvad enten sommerdagene bruges i Fælledparken eller vinteren tilbringes i Remisen, den indendørs legeplads i Trianglens gamle togremise. I gaden finder man også to vidt forskellige specialbagere, Sinnegas og Laeckerbaer, og når Ryesgades traditionsrige loppemarked løber af stablen, mærker man for alvor kvarterets lokale liv og fællesskab.
DISKRET SAG - 2100 København Ø
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk