Frederiksberg er en late bloomer ved siden af sine nabokvarterer. Først i slutningen af 1800-tallet begyndte boligområderne at tage form, nye gader blev anlagt og ejendomme skød op, og få årtier senere fik bydelen sit samlingspunkt: Frederiksberg Svømmehal. Med sine markante mosaikker af Vilhelm Lundstrøm og sit fokus på lys, luft og bevægelse kom den til at sætte en særlig tone for kvarteret – og endda navngive det.

Et par svømmetag derfra ligger en veloplagt lejlighed på anden sal, hvor netop lyset sætter dagsordenen for dagen. Det begynder med morgensol i soveværelset og køkkenet, glider om på den anden side af bygningen og finder vej ind i stuen ved middagstid, hvor det bliver hængende til ud på aftenen. Kvadratmeterne er disponeret med omtanke, så planløsningen spiller, og rummene opleves større, end de tørre tal indikerer. Loftshøjden bidrager til fornemmelsen, og sammen med stuk, synlige bjælker og rå murstensflader opstår en balanceret helhed mellem det klassiske og det mere enkle. Badeværelset er prikken over i’et – smukt istandsat med lyse fliser og elegant armatur. Gården fungerer som et grønt, afskærmet åndehul midt i byen, hvor det sociale opstår uformelt – ikke mindst over en pizza fra stamstedet Forno a Legna på Falkoner Allé.

Lige udenfor døren begynder det Frederiksberg, man flytter efter. Aksel Møllers Haves caféer, barer og delikatesser ligger inden for få minutters rækkevidde, og det er let at lade hverdagen tage en lille omvej. For enden af vejen er Falkoner Allé, der fungerer som akse: til højre de grønne åndehuller ved Frederiksberg Have og Søndermarken, til venstre Nørrebros kaotiske, farverige gader og stræder. Og med metroen under en kilometer væk er resten af byen koblet på uden besvær.

En begyndelse, der føles som mere end bare et første skridt.