Skov, udsigt og arkitektur
Der findes huse, som man ikke bare lige får mulighed for at købe. Huse, der ligger på de rigtige grunde, på den rigtige side af vejen og med en beliggenhed, der næsten aldrig kommer til salg.
På Skovvej ligger denne markante funkisvilla med 269 m² bolig på en helt særlig 1.881 m² stor grund – højt, tilbagetrukket og ugeneret, omgivet af grønt og med et fantastisk kig ud over Ordrup Mose og Dyrehaven.
Allerede ved ankomsten fornemmer man, hvad der gør ejendommen speciel. Fra ankomstpartiet og den tilbagetrukne dobbeltgarage åbner grunden sig, og blikket trækkes ned mod huset, der ligger smukt placeret midt på grunden. Netop placeringen skaber en sjælden følelse af privatliv og ro. Her er man skærmet fra omgivelserne og har fornemmelsen af at være i sin egen grønne verden.
Villaen er tegnet af arkitekt Tobias Ritzau og er et smukt eksempel på den funkisarkitektur, der satte sit præg på Charlottenlund i 1930’erne. Rene linjer, gode proportioner og et fantastisk lys præger huset – men det er først, når man træder indenfor, at man for alvor forstår det.
Stueetagen har et naturligt og gennemført flow, hvor de tre store stuer hænger sammen, og blikket hele tiden trækkes videre ud mod haven og det grønne. Her er rammerne for familieliv, med plads til hverdagen, gæsterne, de lange middage og de rolige stunder. Samtidig giver planløsningen et utal af indretningsmuligheder.
Gennem årene er ejendommen udvidet og renoveret med stor respekt for den oprindelige arkitektur. Overalt er materialer og løsninger valgt med blik for både kvalitet og enkelhed – blandt andet massive sildebens- og plankegulve i egetræ, køkken i rustfrit stål og aluminium, badeværelser med lavasten, mosaik og Corian samt specialfremstillede snedkerskabe. Udvendigt fortsætter detaljerne med teaktræ, kobber og blådæmpede vingetegl.
Udenfor folder ejendommen sig for alvor ud. Flere terrasser giver mulighed for at følge solen gennem dagen, mens den store, etablerede have skaber en grøn og ugenert ramme omkring huset. Fra den store tagterrasse løftes blikket ud over Ordrup Mose, Dyrehaven og de grønne omgivelser.
Samtidig er man tæt på alt det, der gør denne del af Charlottenlund særlig attraktiv. Dyrehaven, Ordrupgaard, Bellevue Strand og gode skoler ligger inden for kort afstand.
Det er kombinationen af arkitekturen, den 1.881 m² store grund, husets helt særlige placering, privatlivet og kigget ud over det grønne, der gør ejendommen svær at sammenligne med noget ande
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Kevin Stuhr Ellegaard
- Ansvarlig Strandvejen
- E: kevin@bjornbyskov.dk
- T: 61 60 36 68
-
Rasmus Vorre
- Ejendomsmægler, MDE - områdechef Gentofte
- E: rasmus@bjornbyskov.dk
- T: 20 35 05 20