Klein betyder lille, og det er Kleinsgade, faktisk kun lige over 110 meter er den – men dens historie strækker sig langt tilbage. Fra 1620 og 300 år frem var området en del af Københavns Ladegård, et stort landbrug, der skulle levere fødevarer til slottet, men som endte med at fungere som hospital og arbejdsanstalt for byens fattiglemmer, før de sidste bygninger endelig blev revet ned i 1920’erne. Kleinsgade blev født, og i 1932 skød denne markante ejendom op tegnet af to af dansk arkitekturs helt tunge navne, Arthur Wittmaack og V. Hvalsøe. Her mærker man overgangstiden i arkitekturen: funktionalismens fokus på lys og luft flankeret af en underspillet klassisk udsmykning med stuk, rosetter og kantede karnapper.

Elevatoren tager turen op til femte sal, hvor 142 kvadratmeter folder sig ud i en planløsning, der stadig føles både generøs og gennemtænkt. To store stuer ligger en suite, så lyset kan vandre gennem rummene, og de brede vinduespartier suppleres af hele to karnapper, der skyder sig ud mod gaden som små udsigtsposter. Gulvet er af sildeben, køkkenet er af røget eg, badeværelset er enkelt og afdæmpet, alt fungerer. Også udvendigt står ejendommen skarpt med nyt tag med kobberudhæng, unikke gårdmiljø med hyggelige kroge, græsplæner, borde-bænkesæt, fælles grill, legeplads og moderne fællesfaciliteter som cykelkælder og værksted.

Kleinsgade henviser faktisk ikke til størrelsen, men til justitsminister Christian Sofus Klein, der i slutningen af 1800-tallet var formand for Københavns Borgerrepræsentation. Da den gamle ladegårdsgrund blev overført fra Frederiksberg til Københavns kommune, opstod et lille smørhul, hvor Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg folder sig ud i alle retninger. Lige rundt om hjørnet ligger Søerne, og Landbohøjskolens Have og Ørstedsparken er under en kilometer væk. Og på Kleinsgade 2, 5. th. er der ro.