Schioldanns smørhul i skyerne
2200, hvad du dog ikke har gået igennem. For mindre end 50 år siden talte man om slum, nedrivninger og demonstrationer i Den Sorte Firkant og Rabarberkvarteret. I dag peger internationale medier på Nørrebro som et af verdens mest levende kvarterer. Her ligger surdejsbagerier og specialøl side om side med gårdsalg og grillbarer. Og lige mellem Nørrebroparken og Assistens Kirkegård: Hørsholmsgade – et stykke lokalhistorie i mursten. Gaden blev anlagt omkring år 1900 langs jernbanen mod Nordsjælland, hvor træer nu ligger som perler på en snor. Løbere, barnevogne og aftensol har overtaget skinnernes plads.
Ejendommen på Hørsholmsgade 22E er tegnet af arkitekt Emil Jørgensen og blev opført i 1902 af murermester Albert Nicolai Schioldann – dengang som friboliger til sårbare mennesker, der ikke selv havde midlerne til at skaffe sig en bolig. I dag er det en veldrevet andelsforening, der har tænkt sig om: Solgt loftsarealet fra, investeret i nye vinduer, restaureret facaden, og sat elevatorer i bagtrappen. Det betyder, at turen til toppen ikke er en prøvelse. For øverst oppe på femte sal åbner elevatoren direkte ind i noget, man sjældent finder på Nørrebro: rene flader og plads til store armbevægelser. Det gamle tørreloft er forvandlet til en penthouse-duplex på 146 kvm fordelt på to plan, med ovenlysvinduer, fritlagte bjælker og et uovertruffent lys. Tagterrassen er sydøstvendt, solrig og med udsigt over skifertage, skorstene og spir, der giver en snert af Paris – bare med bedre cykelstier. Alt er under ti år gammelt. Alt spiller. Her er ikke noget, der skal fikses, kun noget, der skal leves i.
Lige udenfor døren folder Nørrebro sig ud fra morgen til midnat. The Sixteen Twelve tager sig af brunchen, Restaurant Calma af middagen. Specialøl fås på Haven, vin hos Terroiristen – og en afstikker gennem Assistens Kirkegård, når tempoet skal ned. Kvarteret balancerer det rå og det raffinerede, og øverst oppe på femte sal ligger modstykket: en rolig base midt i bevægelsen.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41 21 00 22