Badstuestræde – navnet giver historien væk. Her lå nemlig noget så sælsomt som en badstue med udskænkning, hvor københavnere kom for at blive vasket, barberet og opdateret på den seneste sladder. I dag foregår ritualerne mere privat, men adressen danner stadig ramme om det gode liv. I en hjørneejendom fra 1797 ligger en lejlighed, der er blevet gentænkt med en konsekvens og stilsikkerhed, som er ganske sjælden for en ejendom, der har overlevet siden oplysningstiden. Hver flade, samling og overgang vidner om en klar vision og en dyb respekt for både håndværk og helhed.
Entréen markerer niveauet fra allerførste skridt med travertingulv og snedkerbyggede garderober i mørkolieret eg. Herfra åbner boligen sig mod et køkken-alrum, hvor eg og Calacatta-marmor mødes i en helstøbt komposition. Afrundede kanter, fluterede detaljer og en integreret Bertazzoni-ovn vidner om et materialevalg og en udførelse langt ud over det sædvanlige. Hjørnestuen følger bygningens bløde kurve og opfanger lyset fra flere retninger, mens sildebensparket i mørk eg, restaurerede bjælker og håndmalede paneler giver rummet tyngde. Badeværelset fortsætter fortællingen med Calacatta-marmor og bruneret messing. Alt er tegnet specifikt til stedet, og intet er overladt til tilfældigheder.
Badstuestræde er en af byens ældste gader. Den har rummet slagterboder, badehus og århundreders hverdagsliv. Og nu rummer den også en lejlighed, hvor historien ikke bare er bevaret, men videreført med en kompromisløs præcision og æstetik. Et stykke København, forfinet til det yderste.