På grænsen mellem by og park, hvor Fælledparkens grønne vidder møder Østerbros brosten, ligger et af Vilhelm hvalsøe tidlige eksperimenter med funkisarkitektur. I 1932 lod manden, der gav os Radiohuset, Vega og en af verdens første lufthavnsterminaler, et dobbelthus opføre til sig selv og sin søster, hvor lys, linjer, proportioner og materialer går op i en højere enhed. Ejendommen er i dag opdelt i fire lejligheder, og nu er der en sjælden mulighed for at få fingrene i en af de store, der med 260 kvadratmeter i to plan giver mere indtryk af et byhus i trækronerne end en klassisk etageejendom.

De store vinduespartier i sort stål løber som en signatur gennem hele huset og giver rummene en sofistikeret, kosmopolitisk karakter – som befandt man sig i et atelier i Paris eller et studio i New York. Køkken og bad er udført i enkel, tidløs stil med gode materialer, der går igen, så udtrykket hænger sammen. I stuen står en brændeovn som et roligt midtpunkt, mens høje dobbeltdøre fører ud til en stor altan, der reelt føles som en privat have, for den er helt krammet inde af grønt. Det er svært at begribe, at postnummeret her hedder 2100. Overetagen er lys, lys, lys, med loft til kip, fritlagte hanebånd og dobbelte skråvinduer. Heroppe ligger en ekstra stue, to værelser og et rummeligt badeværelse og bryggers i ét.

Hver eneste linje i Lauritzens ejendom synes tegnet med tanke på haven nedenfor – et grønt åndehul midt i byen med stauder, figner og æbletræer. Hvor træernes tætte løv skaber et evigt foranderligt bagtæppe og en afskærmning fra byens mylder, som ellers er så tæt på.