Himmel, hav og hverdagsluksus
Velkommen til Kronløbsøen – en ø, der kun for få år siden lå som en vision på tegnebrættet hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cobe, men som i dag rejser sig som en moderne monolit midt i Nordhavn. På toppen finder I denne penthouselejlighed, hvor hver eneste kvadratmeter synes skabt til at indfri drømmen om at bo med både luft under vingerne og havet for fødderne.
Her folder boligen sig ud på 152 kvm, indrammet af lys, luft og udsigt. To altaner og en privat tagterrasse på hele 65 kvm inviterer til sommerfester, stille kaffestunder og aftener, hvor horisonten langsomt forvandler sig i skæret fra solnedgangen bag T Svanemølleværket.
Indenfor fortsætter historien i et hjem, hvor materialerne er udvalgt med omtanke og forfinet sans. Sildebensgulve, et køkken fra Kustom House i røget eg med Gaggenau og marmor i italiensk tone – alt sammen smagfuldt sat i scene med store vinduespartier og en loftshøjde, der giver rummet en næsten svævende fornemmelse.
Planløsningen er gennemtænkt: et privat master bedroom med eget badeværelse, tre ekstra værelser og endnu et badeværelse. Hjertet er det åbne køkken-alrum og stue, hvor livet leves i fællesskab, med adgang til begge altaner.
Ejendommen tilbyder alt det, man forventer af et moderne liv: mulighed for tilkøb af p-plads i p-kælder under vandet, fitnessrum, fælleslokale, kajak- og SUP-opbevaring, samt cykelkælder. Og når vinterkulden melder sig, ligger Sauna House klar i stueetagen.
Det maritime møder det mondæne – her bor I med byen i ryggen og Øresund i horisonten.
Dunkerquegade 21, 5. th., 2150 Nordhavn
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81