Et fredeligt eventyr midt i København
Der er steder i København, hvor tiden ikke bare går – den bliver hængende i væggene, i lyset gennem sprossede vinduer og i lyden af dine egne skridt på lyse plankegulve. Peder Hvitfeldts Stræde 12 er netop sådan et sted. En fredet ejendom fra slutningen af 1800-tallet, som med al sin sjæl og historie står i smuk kontrast til storbyens tempo – og alligevel ligger midt i det hele.
Forestil dig et København, hvor Kierkegaard og H.C. Andersen passerede hinanden med hænderne på stokken og tankerne et helt andet sted. Hvor brændevinsbrænderen Peder Møller snublede hjem fra Krystalgade, og hvor gadens karakterer kiggede nysgerrigt ud gennem skæve vinduer og ud i det pulserende liv. Alt det ligger stadig i murstenene her – men i dag er det gamle stræde en stille, næsten hemmelig oase mellem Købmagergade og Nørregade.
Lejligheden ligger på 1. sal til venstre i Møllers gamle hus – en fredet bygning, der i dag er nænsomt vedligeholdt med stor respekt for det originale. Her får du de klassiske kvaliteter: høje træpaneler, store vinduespartier med messinggreb og en autentisk stemning, man ikke kan købe sig til i nybyggeri. Samtidig er lejligheden opdateret til det moderne byliv – med lyse plankegulve, indbyggede skabe, et ualmindeligt stort badeværelse og et opdateret køkken, der matcher livet i 2025.
I stuen finder du det naturlige hyggehjørne med brændeovn, hvor du kan nyde roen og varmen, mens verden summer videre udenfor. Hvad enten du foretrækker at fordybe dig i Kierkegaard, eventyr eller bare din morgenkaffe, så er dette et hjem, der inviterer til nærvær og fordybelse.
Det er sjældent, at man kan bo midt i det historiske København – og samtidig have ro nok til at høre sine egne tanker. Men det kan du her.
Grib muligheden for at blive en del af en sjældent fredelig og charmerende fortælling i hjertet af byen.
Og det er ganske vist.
Peder Hvitfeldts Stræde 12, 1. tv., 1173 København K
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41210022
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32