Man skal lige kigge en ekstra gang på bykortet, for her er Frederiksberg og København syet sammen med så fine sting, at man næsten ikke bemærker sømmen. Men postnummeret er altså 1800, det betyder billige parkeringslicenser, snerydning om vinteren og ranke, grønne træer på sirlig rad og række. I den rolige ende af Vesterbrogade, på den anden side af Rahbeks Allé og Bakkehuset, hvor H.C. Andersen, Oehlenschläger og Grundtvig holdt af at komme, ligger de karakterfulde ejendomme side om side.

Og bag facaden på nr. 169 gemmer sig en af områdets grønne overraskelser: en usædvanligt stor og uforstyrret have, med frugttræer, syrener og bærbuske, legehus, gyngestativ og sandkasse – og ikke mindst en sydvestvendt terrasse, hvor solen finder vej allerede fra middagstid. Her kender naboerne hinanden. Børnene leger på tværs af opgangene, og året byder på faste traditioner som fastelavn og halloween, der samler beboerne og skaber et sjældent stærkt fællesskab midt i storbyen.

Ejendommen er opført i 1924 – i en tid, hvor boliger blev bygget med andre idealer end i dag. Dengang var byens herskabslejligheder hjem for både familier og tjenestefolk, og rummelighed og repræsentation spillede en lige så vigtig rolle som funktion og komfort. Stuerne ligger på række med franske døre og højt til stuklofterne, mens de originale plankegulve bærer spor af generationers liv. Samtidig er de 133 kvadratmeter nænsomt ført ind i nutiden med nyere køkken samt el, to toiletter og nye forsatsvinduer, der lader lyset passere og dæmper byens summen. Den sydvendte altan bliver et naturligt opholdssted gennem store dele af året.

Og når man træder ud på gaden, ligger både Carlsbergbyen, Frederiksberg Allé og Søndermarken i slentreafstand. En adresse, der på én gang er udpræget frederiksbergsk og umiskendeligt københavnsk.