Der er løbet meget vand i Ladegårdsåen siden 1897 – den findes endnu, men kun som en skjult strøm under asfalten, hvor Åboulevard i dag trækker sin lige linje gennem byen. Da åen blev tildækket i 1897, rejste en ny epoke sig i mursten: de markante Åhuse, tegnet af den jyske arkitekt Ulrik Plesner. Husrækken blev hans gennembrud og et pejlemærke for det sene nationalromantiske etagebyggeri, og derfor er den naturligt også fredet i dag. Det betyder lave ejerudgifter og mere luft i økonomien til at bruge den by, man er omringet af. Mange tak til Slots- og Kulturstyrelsen.

På femte sal har man himlen og hustagene som nabo. I stedet for at se ned på gaden, ser man op mod lyset, der strømmer ind gennem de store vinduespartier fra morgenstunden og hele resten af dagen. Om aftenen drysser solen sit sidste guld over stuen, og fra karnappen er der kig til Sankt Jørgens Sø og Tivolis tårne i baggrunden. De 70 kvadratmeter, der føles som mange flere, er respektfuldt og stilsikkert opdateret: plankegulve, stuk og fyldningsdøre er originale, mens køkken og bad er holdt i et stramt og enkelt udtryk, der ikke overdøver de fine gamle detaljer. Væggene er malet med kalkmaling, der tilfører stoflighed og dybde, og farver og lys mødes i et diskret spil, der giver rummene en stille poesi – uden at de mister deres herskabelige ro. Fra den røde hoveddør er Søerne, Frederiksberg og Nørrebro i slentreafstand, og det samme er den gode kaffe, det lækre bagværk og byens bedste BMO på Darcy’s Kaffe i Rantzausgade. Skal man med metroen, er Forum station få hundrede meter væk.

Hvis man følger Ladegårdsåen fra Peblinge Dossering, ender man ved Damhussøen, men her befinder vi os så centralt, som man kan komme – og pirrende tæt på alt, hvad et forkælet storbyhjerte kan begære.