Intim byhus fornemmelse med fantastisk privat tagterrasse og egen gårdhave
Glem alt om hårde stole og et stramt historielærerblik. Heroppe over byens stræder, i dens inderste hjertekammer, der forbinder Vandkunsten med Gammel Strand, finder lektioner helst sted i bløde loungemøbler på den betragtelige, private tagterrasse. Alle fag er heldigvis valgfri, og man behøver ikke at siddet længe på skolebænken, for at kunne regne ud, at et nyere byhus, midt i kongens København, er noget ganske særligt. Ejendommen, der engang husede en skole, er i dag fire moderne rækkehuse med privat tagterrasse og gårdhave. Herfra kan man se Tivolis fyrværkeri på stjernehimlen over byens tårne, og i gårdhaven foran huset, med udsigt til den grønneste skolegård, kan der holdes frikvarter med solene i øjnene hele dagen. Gårdvagten er skiftet ud med en flittig gartner, og det kan være svært at forestille sig en dag fuld af larmende børn, hvor der nu står krukker og Skagerrakmøbler i al sin fredelighed. Faktisk er her så stille, at man kan høre en blyant falde til jorden, skønt byens puls banker lige på den anden side af porten. Også Indenfor på matriklen er både håndværk og materialer til et 12tal. Med pil op ad, og nymalet efter alle kunstens regler. Vinduerne fra gulv til loft bringer lyset ind i værelserne - med knap fire meter til loftet – når de florlette gardiner fra Arne Axel er trukket fra. Der er gulvvarme under Dinesen plankerne, badeværelser med møbler fra Unoform, nye fliser, og Vola-regnskovsbruser og messinggreb. Alt lever kort og godt op til pensum om livskvalitet på et højt niveau. Og når rådhusklokkerne ringer ud fra sidste time, er der fri leg udenfor på strædernes gamle brosten, hvor nye sider hver dag skrives i historiebogen om vores hovedstad.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41 21 00 22