Under åben himmel på stenbroen
Hø og halm i handel og vandel, det var sådan, Halmtorvet startede. I 1888 rykkede vognene ind på den nyanlagt plads foran Den Brune Kødby, og vupti, så opstod en ny plads midt på Vesterbro. I dag er halmen væk, og kvarteret er blevet til en levende, legende lomme, hvor vinbarer og natklubber ligger skulder om skulder med surdejsbagerier og gallerier. Og lige i midten af det hele gemmer sig en bolig, der kombinerer det bedste fra byen med en sjælden form for privatliv. Med hele to private terrasser – får man ikke bare en lejlighed, men sit helt eget lille fristed under åben himmel. Her er plads til krydderurter, hængekøjer, børnefødselsdage for 30 mennesker og en kold drink under markisen, alt sammen uden at forlade egen matrikel.
Lejligheden ligger trygt og tilbagetrukket i gården bag Halmtorvet 29 i den gamle medicinalfabrik, som apotekeren Alfred Benzon byggede i 1864, og hvor der i syv årtier blev fremstillet alt fra hjertemedicin til halspastiller. I 2008 fik fabrikkens rå rammer nyt liv som luksusboliger, og det mærkes – især hvis man har et hjerte, der banker for god loftshøjde, sprossevinduer og flotte detaljer. Her er massiv, uopslidelig bambus under fødderne, nyere køkken, specialbyggede opbevaringsløsninger og vigtigst af alt, masser af lys og luft i alle kroge af de 107 kvadratmeter. Og fra gavlmaleriet holder Alfred Benzon stadig øje.
Trods beliggenheden i det allermest vibrerende Vesterbro er der en enestående ro indenfor – og hvis man har brug for at blive mindet om, hvor i verden man befinder sig, kan man åbne terrassedørene søndag formiddag og lade jazzen fra Kødbyen glide ind som lydtapet til kaffen. Så er det bare at finde sin yndlingskrog i solen – resten følger helt af sig selv.
Halmtorvet 29E, st. mf., 1700 København V
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32