I 1880’erne voksede et netværk af nye veje frem på Frederiksberg, alle med navne hentet i den nordiske mytologi. På Yrsavej, opkaldt efter sagnkongen Rolf Krakes mor, rejste denne ejendom sig i 1885 som en del af den spirende bydel. Knapt et halvt århundrede senere blev kvarteret kronet med en svømmehal så ikonisk, at den endte med at give navn til hele molevitten. Frederiksberg Svømmehal åbnede i 1934 med Vilhelm Lundstrøms fem meter høje mosaikker – et hovedværk i dansk monumentalkunst, skabt til et folkeligt forum for lys, luft og stærke kroppe.

I dag er svømmehallen genfødt, og kvarteret lever videre med samme struttende sunde energi. Og få crawlmeter derfra venter 53 kvadratmeter på tredje sal, der beviser, at størrelse ikke handler om tal, men om snilde og fingerspidsfornemmelse. Her er tre værelser, badeværelse med separat brus, et åbent køkken og ingen spildplads what so ever. Fyldningsdøre med messinggreb, originale plankegulve og generøs loftshøjde binder historien sammen med en moderne planløsning, hvor selv et hjemmekontor finder plads. Med frodiggrøn udsigt, tak til Frederiksberg Kommunes verdensberømte træpolitik. Og så er der altanen – vestvendt og vidunderlig, en ekstra stue under åben himmel fra april til september. Med plads til at dyrke krydderurter, drikke fredagsvin og falde i staver foran solnedgangen.

Lige bag hoveddøren ligger det Frederiksberg, alle misunder. Svømmehalskvarterets stille gader er ideelle til kærestegåture – og når der skal ske noget, ligger Falkoner Allé for enden af vejen, men man kan også slentre ned til Gammel Kongevej og Værnedamsvej og sætte sig på én af de små caféer, der lader, som om de ligger i Paris.