Eventyret Krusemyntegade
Krusemyntegade. Ordet ligger bare godt på tungen, og man kan ikke andet end trække på smilebåndet, når man træder ind på den lille gade. For hvilket charmerende lille paradis du her finder midt i København, badet i de fineste farver og med roser krybende op nærmest af hver en mur. Det føles nærmest som at træde ind i et lille eventyr.
Gaden blev oprindeligt anlagt som en del af Nyboder under Christian IVs tid, men i årene 1870-1872 blev størstedelen af de gamle Nyboder-huse erstattet af KrusemynteHusene, som omfatter 45 byggeforeningshuse og også strækker sig i nabogaderne Sankt Pauls Gade og Gernersgade. Krusemyntegade er som en af de få gader i området stadig brostensbelagt, og på et par af husene kan du tilmed finde nogle af de originale gadelygter.
Byhusets gårdhave er også anlagt med brosten og smukke roser, som kan nydes i morgensolen, og på øverste etage kan man sidde i de store kviste og nyde udsigten over enten gårdene eller Jerusalemskirken, mens man drømmer sig væk. Egentlig behøver du slet ikke drømme, for herligheden her er ægte nok, og den helt særlige stemning fortsætter inde i resten af huset, der stadig har de originale plankegulve i nogle af husets rum.
Det helt særlige ved Krusemyntegade er den ro, der hersker over området. Det er ikke til at forstå, at man befinder sig midt i København K. for området er spækket med nogle af Københavns bedste spisesteder, parker og kulturelle tilbud. Kongens Have og Statens Museum for Kunst ligger eksempelvis ganske kort derfra, og folk strømmer til fra nær og fjern for at besøge netop området her. Men man mærker det ikke. Det er den gode stemning og roen, som har det endelige overtag - og netop derfor er Krusemyntegade så eventyrlig.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Rasmus Vorre
- Ejendomsmægler, MDE - områdechef Gentofte
- E: rasmus@bjornbyskov.dk
- T: 20 35 05 20
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41210022