Hjørnebolig
Det er ikke til at forstå, at man midt i Københavns mange og luksuriøse tilbud kan finde en lejlighed med ubeskrivelig ro, som hersker lige her og det til trods for, at Strøget nærmest kan betegnes som din nabo.
Hele området omkring Nikolaj Plads emmer af kulturhistorie og sjove anekdoter. Skvaldergade var Nikolajgades oprindelige navn, opkaldt efter de ’skvalderbænke’, hvor søens folk sad og sladrede løs. I 1894 blev gaden omdøbt for at hylde sømændenes helgen, Nikolaj. Fra at være samlingspunkt for søens folk gik området til at huse flere kulturelle personligheder, herunder den franskfødte balletdanser Antoine Bournonville. I 1920’erne fik stedet så øgenavnet Minefeltet grundet de mange små værtshuse, som lå placeret i de omkringliggende gader. Her kunne man være heldig at møde flere københavnske bohemer, som hang ud i kvarteret og satte deres kunstneriske præg på bybilledet.
Det er midt i denne historiske herlighed, at du finder hjørnelejligheden på 3. sal med et fantastisk lysfald. Da lejligheden er fredet, har den flere charmerende detaljer; de originale døre med dertilhørende skæve karme, som man kun ser i de fredede bygninger, der kendetegner København K. Sortmalede loftsbjælker ses gennem hele lejligheden og en lille sjov detalje, er den oprindelige (og fredet) brændeovn, som stadig spreder hygge i lejligheden. Foruden bjælker og brændeovn indeholder lejligheden også et dejligt, rummeligt badeværelse.
Med Illum og Strøget lige i baghaven, kulturarrangementer i Nikolaj Kirke, Ved Strandens skønne vinbar, restauranter og cocktailbarer med udsigt til magtens centrum, så kan man næsten ikke ønske sig mere, når det drejer sig om central beliggenhed. Til trods for, at man befinder sig i bymidten, er der stadig indkøbsmuligheder ganske tæt på. Søger du byens hjerte, så finder du det her.
Nikolajgade 20, 3. tv., 1068 København K
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41210022