204 kvadratmeter i landets første og smukkeste villakvarter
En hovedvej lyder måske ikke umiddelbart som noget fredfyldt eller idyllisk – men Rosenvængets Hovedvej er den sjældne undtagelse. Den tegner en lige linje gennem Danmarks ældste og måske også smukkeste villakvarter, anlagt i midten af 1800-tallet af hofvinhandler Mozart Waagepetersen. Kvarteret blev hurtigt en magnet for både kendte kunstnere og det bedre borgerskab, som lod villaerne opføre som sommerresidenser, mens vintrene stadig blev tilbragt i byen. Her fandt navne som P.C. Skovgaard, Wilhelm Marstrand, komponisten J.P.E. Hartmann og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg sig hjemme blandt brede alléer, store haver og en ro, der stadig kan mærkes i dag.
Villaen ved nr. 6A blev opført i 1940’erne som en tilbygning til naboejendommen, hvor sagfører Frederik Christian Boldsen – stifter af boligselskabet KAB – havde sin private bolig. Den nye bygning skulle rumme hans kontor og blev tegnet af ingen ringere end Kaj Gottlob, en af funktionalismens mest markante skikkelser i Danmark, kendt for blandt andet Knippelsbro, Langebro og Skolen ved Sundet. I 2014 blev huset omdannet til bolig og gennemrenoveret med blik for både arkitektonisk integritet og nutidig funktionalitet; med snedkerkøkken og indbyggede skabsløsninger i elmetræ, massive plankegulve i pitchpine, stilrene badeværelser, gulvvarme og ny el overalt. Fra stuen, soveværelset og badekarret er der udsigt til baghavens gamle japanske pagodetræ, mens man fra overetagens læsestue kan observere livet på gaden og forhaven, hvor kvarterets sidste solstråler lægger sig til ro.
På Rosenvængets Hovedvej bor man behageligt tilbagetrukket fra byens larm – men samtidig så tæt på det hele, at man nærmest kan hente cortado og croissanter i hjemmesko. Ikke så sært, at det allerede for to århundreder siden var det hotteste sted at slå sig ned.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81