Grøn, grønnere, Frederiksberg
Uanset hvor man drejer hovedet på Frederiksberg, er der grønt – og det er politikernes skyld. Nå ja, ikke de nuværende, men dem, der sad ved magten for syv år siden, som bestemte, at alle borgere skal kunne se mindst ét træ fra deres bolig. Fra Dr. Priemes Vej 10, der kiler sig ind lige mellem Frederiksberg Have, Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej, ser man ikke bare ét – man ser hele klynger. Trækroner, tage og horisont, som man får helt for sig selv oppe på tredje sal. Vejen er opkaldt efter lægen Carl Prieme, der gjorde sig bemærket i 1800-tallet, da han insisterede på, at det var læger og ikke præster, der skulle tage kampen op mod koleraen. Mange tak for det, Carl.
Rødstensejendommen fra 1902 står ikke bare nydelig – den står knivskarp. Ejerforeningen har nemlig brugt de sidste årtier på alt fra nye hoveddøre og istandsat opgang til tagrenovering og sunde faldstammer. Der er ikke en krone i gæld, til gengæld er der masser af omtanke og langsigtede beslutninger. Her venter en herskabelig bolig på 119 kvadratmeter med alt, hvad der får et frederiksbergsk hjerte til at hoppe af begejstring; stuklofter, rosetter, høje paneler og store vinduespartier. De klassiske detaljer spiller smukt sammen med de nye sildebensparketgulve og det mørke, eksklusive snedkerkøkken i bambus og marmor. Gården nedenfor er det ekstra blad i salgsopstillingen: store, gamle træer, buske, blomster og små hyggelige kroge, hvor man kan drikke varm kaffe, kold hvidvin eller bare nyde luften og roen.
Selvom Frederiksberg teknisk set er omringet af København, så er der ingen, der er i tvivl: Den er sin helt egen grønne republik midt i byen, med parker, pladser, alléer og et næsten stædigt ønske om at gøre tingene lidt bedre. Og på Dr. Priemes Vej får du en bid af det hele – uden recept.
Dr. Priemes Vej 10, 3. th., 1854 Frederiksberg C
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81