Potato – po’ta’to
Placeret midt på gaden, lige ved legepladsen, ligger Wiedeweltsgades gule solstråle af et hus med altan og italiensk inspireret gårdhave. Her herskerlandsbystemning midt i storbyens pulserende liv. Tæt på byen, men langt fra larmen.
Egentlig behøver Kartoffelrækkerne ikke yderligere præsentation. Og så alligevel. For her dyrkede en tysk gartner, Johan Heinrich Reeh tilbage i 1760’erne de, på dansk jord, dengang sjældne kartofler (heraf områdets navn). Et århundrede senere blev jorden solgt til boligbyggeri og dermed opstod et af Københavns mest populære boligområder.
Sammenhold på tværs af gaderne kendetegner Kartoffelrækkerne, der eksempelvis hvert år på Allehelgens dag afholder den mest fantastiske og velorkestrerede Halloween-udsmykning til glæde for resten af byens borgere.
Finurlige og inspirerende detaljer som bl.a. en moderne, indbygget pejs er med til at kendetegne boligen, der både har en første og en anden sal. Hertil kommer også tør og rummelig kælder, samt et disponibelt rum på 3.salen, hvor man kan lave hule eller gemme alt sit overflødige habengut af vejen, som måske burde have fundet nye ejermænd, men hvor affektionsværdien er for høj (og det er helt okay).
Det gule hus emmer af hygge, og det er svært ikke at føle sig hjemme, når man træder ind ad døren i nummer 31. Her er masser af børn, godt naboskab og en god lokal skole lige indenfor rækkevidde. Desuden ligger huset kun et stenkast fra søerne, tæt på Øster Farimagsgade mange skønne spisesteder og så er der altid en park at gå igennem uanset, hvor man skal hen.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk