Nye toner på det gamle Vesterbro
”Jeg vil bo på Vesterbro”, sang Peter Belli i halvfemserne, og dengang var det ellers ikke så nemt at få øje på bydelens skønhed, som det er i dag. Det hårde, indre Vesterbro er blevet blødt op; lejlighederne har fået eget toilet og bad, der er kommet grønne byrum, og de brune bodegaer har fået selskab af vinbarer, surdejsbagerier og børnevenlige caféer. Midt i det hele ligger Reventlowsgade, opkaldt efter den indflydelsesrige godsejer og politiker Christian Ditlev Reventlow.
På første sal i en ejendom fra 1887 gemmer sig en perle af en københavnerlejlighed, gennemgribende renoveret af en arkitekt med sans for æstetik og sunde, åndbare materialer. De originale plankegulve harmonerer smukt med kalkpudsede vægge, skræddersyet inventar og smart belysning. Badeværelset er ligeså funktionelt, som det er poetisk – med varme i både gulv og væg, armaturer fra Vola og Tapwell og specialudvalgte italienske fliser, der spejler murværket i nabobygningen. Det store køkkenalrum med snedkerfronter og specialstøbt betonbordplade er lejlighedens uofficielle samlingspunkt, hvad end det er jul, nytår eller bare torsdag. Og hjørnestuen er ideel til både afslappede læsestunder og gæster, der ikke har travlt med at gå hjem. Der er ydermere chance for, at man kan udvide kvadratmeterne når ejerforeningen til maj skal stemme om at nedlægge bagtrappen og inddrage pladsen som ekstra rum.
På Reventlowsgade får man det hele forærende, også et stærkt naboskab. Da sælgerne blev viet sidste sommer, var det af en nabo. En anden nabo passede børnene, og champagnen lå på køl hos grønthandleren i stueetagen. Sådan er stemningen her – uformel og hjælpsom. I gården er der sandkasse og legehus, Tivoli ligger praktisk talt i baghaven, og resten af Vesterbro folder sig ud i alle retninger; med et overdådigt opbud af caféer, vinbarer, restauranter, specialbutikker og koncertsteder lige udenfor døren.
Reventlowsgade 20, 1. th., 1651 København V
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk