Solgt

Et baghuseventyr, der venter på at blive fortalt – 143 kvm i 2 plan

Hvis der er noget, der har defineret Københavns historie, er det de store brande, der rasede i 1700-tallet – men som en lykkens pamfilius formåede Grønnegade at undgå både den første og den anden. Det betød dog, at mange af gadens ejendomme var så forfaldne, at de måtte rives ned i slutningen af 1800-tallet. Enkelte fik dog lov at blive stående, og en af dem var nr. 41, hvis forhus blev opført som laugshus for Snedkerlauget i 1724. Sidenhen kom to sidehuse og et baghus til, og det sidste fungerede som bolig for snedkermestrenes enker. I 1976 blev bygningen omdannet til ejerboliger, og hele den øverste sal blev indrettet som en eksklusiv penthouselejlighed i to plan.

Og det er ikke at tage munden for fuld at kalde denne bolig for unik. Sælger har nemlig formået at modernisere rummene med den dybeste respekt for den sjæl, der hviler i bindingsværket, bjælkerne, de buede vinduer, den åbne pejs og arnestedet, hvor enkerne stod og kokkererede for tre århundreder siden. Her mødes fortidens charme med nutidens raffinement – fra Dinesen-plankegulvene med lydisolering til snedkerkøkkenet og klædeskabene fra Simonsen & Czechura og det stilrene badeværelse med fliser fra File Under Pop. Materialerne er ligesom håndværket sublimt. Foruden de 103 lyse kvadratmeter er der direkte adgang til 40 kvadratmeter overetage.

Fra ovenlysvinduerne er der kig til himlen og byens kupler, tårne og spir, mens der nede på landjorden er adgang til en dejlig gård med blomsterkrukker og rosétradition med naboerne. På den anden side ligger alle byens fristelser og venter. København er en levende by; der er hele tiden noget, der lukker, og noget andet, der åbner. Men det gule baghus løber ingen vegne – både historien, huset og stemningen er fredet.

Vis kort

Grønnegade 41C, 3., 1107 København K

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Vis kort

Kontakt os

  • Tobias Lehnemann Thomsen

  • Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
  • T: 41210022
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Billed
    Grønnegade 41C, 3., 1107 København K - Plantegning