Kay Fisker og C.F. Møller – to navne, der står som søjler i dansk arkitekturhistorie. De stod bag Vestersøhus, som i dag er kendt som funktionalismens højborg, men kun et par år forinden tegnede de Hermanhus på den anden side af Sankt Jørgens Sø. Og det er her, vi står nu: på tredje sal i en gedigen, firskåren ejendom fra 1930’erne, hvor idealerne om lys, luft og liv blev støbt i tegl.

Det spændende ved bygningen er, at den bærer spor fra den tidlige modernisme, da den endnu ikke havde rystet al pynt af sig. Lofterne er udsmykket med stuk, karnapperne med profiler, og fyldningsdørene med træ- og messinghåndtag – små raffinementer, der spiller op mod de funktionalistiske dyder: elevator i opgangen, optimeret lysindfald, indbyggede skabe og en planløsning, der stadig er et skoleeksempel i rummelighed og logik. De 127 kvadratmeter er fornyet med en sikker fornemmelse for proportioner, detaljer og historie; med terrazzogulv, hånddrejede armaturer, snedkerkøkken og en stor altan med grøn udsigt. Også udvendigt står ejendommen skarpt med nypudset facade, nyt tag med kobberudhæng og moderne fællesfaciliteter som cykelkælder og værksted.

Både Hermanhus og pladsen foran er opkaldt efter den markante politiker Herman Trier, der nåede at sidde i Folketinget, Landstinget og Københavns Borgerrepræsentation, inden han forlod denne verden i 1925. Fem år efter blev Københavns Ladegårds grund overført fra Frederiksberg til Københavns kommune, og i den manøvre opstod en lille trekant, der i dag er et af byens mest centrale smørhuller. Officielt er postnummeret Vesterbro, men Frederiksbergs brede boulevarder og Nørrebros nerve er lige om hjørnet. Søerne er din løberute, Landbohøjskolens Have dit grønne pusterum, og Ørstedsparken din sommerdag i skyggen.