Et Østerbro-hjørne af de helt gode
På hjørnet af Helsingborggade og Kildevældsgade sidder en vejrhane, der har drejet tålmodigt i vinden siden 1903. Og selvom vejret er blevet en anelse mere dramatisk med årene, holder den fast i sin plads – ligesom kvarteret nedenfor, hvor grønne gadehjørner og vildtvoksende vejkryds er klar til at tage imod byens byger. I Klimakvarteret er man nemlig på forkant med fremtiden. Uden at glemme, hvor man kommer fra.
Det samme kan man sige om lejligheden på første sal. En klassisk Østerbro-herskabelighed med planløsning og detaljer fra dengang, hvor loftshøjde var et statussymbol, og stuk ikke kom i flamingokasser. De 97 kvadratmeter er dog løftet respektfuldt ind i nutiden – for eksempel er køkken og spisestue lagt sammen til et stort leverum med snedkererede fronter i røget eg og plads til både hverdagsstunder og rødvinsaftener. Og når stolene om spisebordet bliver for umagelige, kan selskabet sive videre ind i hjørnestuen, hvor brændeovnen bliver det naturlige stemningsfulde midtpunkt. Med sin praktiske indretning er lejligheden velegnet til både kernefamilier og kollektivister, der gerne vil placere sig lige mellem byliv og badeliv. Her bor man nemlig i slentreafstand til både Svanemøllebugten, S-tog, metro og Østerbrogades butikker – og med Komponistkvarteret og Kildevældsparken som naboer.
Da vejrhanen på kobberspiret blev sat op for over 100 år siden, havde Østerbro hverken strandsand eller badebro, så det gjorde ikke den store forskel, om solen skinnede eller ej. I dag er vejret et vigtigt samtaleemne og afgørende for, hvilke caféer københavnerne slår sig ned på. Men her i det sydvestlige hjørne synes solen altid at blive hængende lidt længere.
Helsingborggade 14, 1. th., 2100 København Ø
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Maria Wilson
- Ejendomsmægler, MDE områdechef Frederiksberg & Vesterbro
- E: maria@bjornbyskov.dk
- T: 28 43 47 32
-
Nicklas Peter Povlsen
- Ejendomsmægler, MDE Områdechef Kbh. Ø, Nordhavn
- E: povlsen@bjornbyskov.dk
- T: 31 21 56 81