Var man på den grønne gren i 1890, vadede man ifølge den norske digter Arne Garborg i eg, sukker og smør. Og det kan man godt forestille sig, at herskabet på Kristianiagade 6 gjorde, for der manglede tydeligvis ikke noget.  Fra 1535 til 1814 var Norge under dansk styre, og indtil 1924 var landets hovedstad opkaldt efter Christian den 4. Derfor findes der i dag et lille kvarter på indre Østerbro med norske gadenavne, hvoraf Kristianiagade er hovedgaden. Her boede nogle af Københavns største forretningsfolk, samt flere betydningsfulde digtere og kunstmalere, og det afspejler sig i de mange prominente palæer og lejlighedskomplekser. Og alt det, der udstrålede status og rang i 1905, er i 2024 små sofistikerede nik til Danmarkshistorien – og dem har lejligheden her i rigt mål. Ovale rum, høje paneler, franske fløjdøre, buede vinduer, pejs, stuk, rosetter, messinghåndtag, radiatorskjulere, vi kunne blive ved. Også kvadratmeter er der en nærmest dekadent overflod af. Her har herskabet haft indtil flere tjenestefolk og derfor flere værelser, end der kan tælles på en hånd. Og loftshøjden? Den tillader selv de mest akrobatiske armbevægelser.  Med en beliggenhed i ét af Østerbros absolut bedste kvarterer vil de kommende beboere heller ikke mangle noget. Grønne fristeder som Østre Anlæg, Kastellet og Classens Have er få skridt væk, og det samme er museer, specialbutikker, restauranter og caféer. Kristianiagade ikke kun en lokalitet, men en del af en kulturarv, hvor æstetik og håndværk har haft en uundgåelig indflydelse på bygningernes karakter og kvalitet. Portentré fra gaden, formstøbt gitterelevator, udskårne indgangsportaler. Herskabslejligheder som denne bygger man ikke længere, men heldigvis står de prægtige ejendomme her endnu, og dem kunne nybyggeriet i den grad lære noget af.