Nyhed

Rummene. Lyset. Haven

Træ under fingerspidserne, murværk med tyngde, og vinduer, der er placeret helt rigtigt i forhold til solens vandring på himlen. Arkitekt Anders Grum vidste, hvad han lavede i 1969, og med og med kun én ejer efter den oprindelige familie står villaen på Vejdammen stadig i vid udstrækning, som arkitekten tænkte det. Med stramme linjer og masser af naturmaterialer, der har fået lov at ælde med ynde. Enkelt – og alligevel enormt effektfuldt.

Om morgenen rammer solen stuefløjens ene side, mens aftensolen omkring midsommer finder vej ind over haven fra den modsatte kant. Herude er der lagt ligeså mange tanker som indenfor. Stedsegrønne planter holder haven levende året rundt, og bedene følger årstidernes skiften. Nederst ligger et stykke af den gamle æbleplantage, som engang strakte sig over flere af nabogrundene. Rude Skov tegner sig i horisonten, og når vinteren tager bladene af træerne, åbner landskabet sig mod bakkerne ved golfbanen. Selv solnedgangen får lidt mere plads.

En landsbykarakter med velholdte, ældre huse, oprindelige gårde og den gamle skole. Her ligger haverne grønt og åbent mellem hinanden. Trørødskolen ligger fem minutters gang væk ad trygge stisystemer, Gl. Holtegård med kunsthal og café cirka ti minutter, og både supermarked og apotek findes i nærområdet. Rude Skov indbyder til gåture under trækronerne, og Vedbæk Havn og strand kan nås på cirka tyve minutter på en cykelsadel. Når storbyen kalder, er der omkring 20-25 minutters kørsel til det indre København.

Her er et hus med noget, der kan være svært at opgøre i tal og decimaler: en tydelig idé, en særlig ro og en arkitektur, der har fået lov at stå sin prøve.

DISKRET SAG - 2840 Holte

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Stue
Gang
Stue
Andet
Stue
Køkken
Andet
Soveværelse
Værelse
Badeværelse
Gang
Andet
Stue
Soveværelse
Andet
Facade
Plantegning
Plantegning