Her er ikke valgt løsninger enkeltvis. De er tænkt sammen. De fingertappede snedkerskuffer, skabsløsningerne, der går igen gennem lejligheden, håndgrebene, parket gulvene og materialerne. Det samme formsprog følger én fra rum til rum og skaber en tydelig rød tråd gennem hele hjemmet.

De 200 m² giver plads til at lade rummene få størrelse og ro. Opholdsrummene hænger naturligt sammen, samtidig med at indretningen er disponeret, så boligen fungerer i hverdagen. Det er en lejlighed med den rummelighed, man normalt forbinder med et hus, men med alt det, der følger med livet på første sal.

Og så er der udsynet. Lundings oprindelige disponering af bebyggelsen mærkes stadig. De lave rækkehuse foran etageejendommen giver luft omkring boligen og et åbent kig hen over Tranevænget, en kvalitet, der ikke er opstået tilfældigt, men var en del af tanken om området fra begyndelsen. Det er måske også dét, der bedst beskriver lejligheden i dag. At tingene er tænkt igennem. Det gamle er ikke forsøgt genskabt, og det nye står ikke i kontrast for kontrastens skyld. I stedet møder Ib Lundings oprindelige arkitektur en nutidig forståelse for godt håndværk, materialer og gennemtænkt indretning.

En nyfortolkning – med respekt for det, der var tænkt fra begyndelsen.