Beliggenhed, beliggenhed, Birkely
700 skridt, længere er der ikke fra Birkelys sortmalede havelåge til sand, saltet luft, badebro og blå bølger. Alligevel får man en følelse af at være de eneste mennesker på jorden, når man står inde huset og ude i haven. Den høje hæk og de store, gamle grantræer skærmer grunden, så man kan være helt sig selv – også når naboerne er hjemme.
Huset er fra 1930, men blev renoveret med sikker hånd i 2014 og fremstår nutidigt og klassisk, men med sommerhuscharmen intakt. Farvepaletten er holdt i lyse nuancer, mens det sorte køkken giver kontrast og karakter. Smukke marokkanskinspirerede fliser går igen på de to badeværelser og omkring brændeovnen, og ovenlysvinduerne og de store glasdøre mod haven giver et fantastisk lysindfald. Her er tænkt på både æstetik og funktion – blandt andet kan varmen styres via en app, så huset er behageligt tempereret ved ankomst.
Fra stuen er der direkte adgang til den store, sydvendte terrasse, som solen tilsmiler fra middagstid og til langt ud på sommeraftenen. Haven er grøn, frodig og nem at holde, og de mange små zoner gør det let at flytte sig med solen gennem dagen. Favoritpladsen er loungestolene under parasollen. Med to separate annekser til indkvartering af teenagere, bedsteforældre eller gæster fungerer huset godt til både familieferier og weekender med venner.
Birkely ligger i det bladgrønne Sommerlystkvarter, det er eftertragtet af mange grunde. Der er få minutter til havet, og Gilleleje kan nås på 15 minutter til fods ad Gilbjergstien eller langs vandet. Den lille fiskerby har små 7000 helårsbeboere og lever altså hele året. Her kan man få frisk fisk, is fra Kanalkiosken og frokost på Café Flora og Choffs.
DISKRET SAG - 3250 Gilleleje
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Poul Skjødt
- Ansvarlig Nordsjælland
- E: poul@bjornbyskov.dk
- T: 31 63 81 46
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29