Amagers grønne hjerte
Ovenlys, viktualierum, walk-in-closet, gulvvarme, dobbeltbrus, dobbeltkøl. Det er svært at komme i tanke om noget, en moderne familie kunne ønske sig, som ikke allerede er tænkt ind her. Villaen på Hellasvej er så ung som fra 2021 og kombinerer funkisarkitekturens rene linjer med alle de bekvemmeligheder, man bygger hus for at få.
Den store vinkelstue og det åbne køkken-alrum er husets naturlige samlingspunkt, mens værelserne tilgodeser både store, små og gæster. Voksenafdelingen er særdeles veludstyret med walk-in, badekar og direkte adgang til et stort badeværelse. Livsnyderi på højt plan. Loftshøjden er generøs, og snedkerkøkkenet og gulvene i eg binder udtrykket sammen. Huset vender helt rigtigt på grunden, så morgensolen først vækker de tornerosesovende teenagere i værelserne, inden den bevæger sig videre ind i leverummene og ud på terrasserne.
Det græske kvarter blev etableret i 1901, da Amager var en ganske anden størrelse med industri, losseplads og slumlignende bebyggelser. På hjørnet af Grækenlandsvej lå fra 1915 en lakridsfabrik, som blandt andet fremstillede Pingvin-lakridser og Amagerstænger. I dag er det et eftertragtet villakvarter, stille, grønt og beliggende lunt i svinget mellem hav, by og gode skoler. Fra hoveddøren er der 950 meter til en metrostation, yderligere 450 meter Strandparken og cirka ti minutters pedaltramp til Fælleden i den modsatte retning. Og Amagerbrogade ligger tæt nok på til, at baristakaffe, bland-selv-slik, sushi og surdejspizza bliver en del af hverdagen.
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Tobias Lehnemann Thomsen
- Ejendomsmægler, MDE. Områdechef Kbh.K, Christianshavn, Amager, Tårnby/Kastrup & Dragør
- E: tobias@bjornbyskov.dk
- T: 41 21 00 22