Skodsborgs sidste landsted
Skodsborgs særlige tiltrækningskraft går århundreder tilbage. I det smalle kystbælte, der afgrænses af Jægersborg Hegn mod vest og Øresund mod øst, har alt fra konger og købmænd til badegæster gennem århundreder søgt ud for at nyde naturen og havet. Frederik 7. holdt så meget af stedet, at han indrettede arbejdsværelse i sit telt. Han ville bare være udenfor, suge til sig af havets lys, luft og duft. Siden kom badehotel, sanatorium og sommervillaer til – og nu udbydes et af de sjældne, oprindelige landsteder.
Åhuset på Skodsborg Strandvej blev opført i 1918 som sommerresidens for grosserer B. Heckscher og er tegnet af arkitekt Albert Oppenheim i tidens koloniale byggestil. Palævinduer, glaserede tegl, mosaikparket, stuk, paneler, pejse; den 437 kvadratmeter store ejendom er et overflødighedshorn af velbevarede detaljer, og det hele skinner som en nyslået tikrone. Men udsigten er nu engang det bedste. Her er ingen genboer, kun Øresund – og på klare dage Landskrona på den svenske kyst – og de mange stuer og værelser har havet som konstant, glimtende bagtæppe.
Et stort hus fortjener albuerum, og det er der masser af her, både foran og bag huset. Særligt den private baghave og det 95 kvadratmeter store gæstehus fortjener omtale. Sidstnævnte har integreret garage, terrasse og opvarmet pool – bedre gæsteforhold kan end ikke kurhotellet længere nede ad kysten hamle op med. Et par dovne badetøffelskridt væk ligger den lille strand, som kommunen holder så fint, at den næsten føles som ens egen, ikke mindst fordi man sjældent hilser på andre end naboerne.
Skodsborg har altid været garant for det gode liv, og på denne mondæne adresse forenes historien, havet og huset i en sjælden treenighed. Et lille kongerige tyve minutter fra København.
DISKRET SAG - 2942 Skodsborg
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Kevin Stuhr Ellegaard
- Ansvarlig Strandvejen
- E: kevin@bjornbyskov.dk
- T: 61 60 36 68
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29