Første række, det er et spørgsmål om at kunne se vand fra sine vinduer. Allerførste række er en anden liga. Her er der ingen vej, ingen sti og ingen nabo mellem husets have og Kattegat. Bare klitter, sand og skaller. Nærmeste nabo er den lille, ubeboede Hesselø. Efter det Gøteborg. Sådan en beliggenhed har det med at gøre fjernsyn overflødige. Og det er rent faktisk en sjælden vare: Mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig findes kun ganske få sommerhuse, der ligger helt herude på kanten.
Huset er fra 1934 og blev oprindeligt opført til konsul Beyer og familien, som dengang drog på landet i sommermånederne med chauffør og barnepiger. Historien mærkes allerede ved ankomsten, når man ser det fine stengærde, dannebrogsvinduerne og det runde vindue. Livet herude følger lyset: Morgenmaden spises på den overdækkede terrasse med udsigt til lyng og skovfyr, mens aftensmaden indtages på den anden side til duften af hybenroser og saltvand, og hvor en markise skærmer for den skarpeste eftermiddagssol. Når sommeren slipper sit tag, tænder man op i pejsen og lader havet være udsigt i stedet for destination.
Det er svært at forestille sig en mere ubesværet sommerferie. Man vader direkte fra haven og ud i bølgerne, og man kan smutte hjem efter en is eller frokosten og stå på stranden igen få minutter senere. Når der skal et sceneskift til, ligger Rørvig Havn, Nykøbing Sjælland og færgen til Hundested inden for rækkevidde. Og så er der de lokale ritualer: krabbefangst på havnen, kunsthåndværk i Nykøbing og de gode gåture langs kysten.
Mange naboer har været her i generationer, og i grundejerforeningen mødes man stadig til den årlige vejdag, der slutter med frokost. Et lille sommerfællesskab i det store landskab.
Men det er havet, man kommer for. Og havet, man bliver for.