Klaverstemmerens hvide vidunder
Tavshed bor på eng og høje, stjernen tindrer klart i luft, hver en busk har lukket sit øje, hver en stilk har gemt sin duft. Christian Winther havde et veludviklet øre for naturens blide musik, og når man står på én af Lyngbys mest stemningsfulde villaveje, opkaldt efter digteren, begynder man at forstå, hvor han fik sin inspiration fra. Her danner træerne grønne verselinjer, fuglene synger i flerstemmig harmoni, og roen hænger i luften som et stemningsfuldt refræn. Her ligger en klassisk patriciervilla, opført i 1907 til en klaverstemmer, elsket og vedligeholdt i generationer. Husets hjerte er de tre store stuer en-suite med store vinduespartier, lys fra tre verdenshjørner og fløjdøre, der giver nærmest poetiske kig gennem rummene. Spisestuen åbner direkte mod den sydvendte træterrasse og den store have, hvor gamle træer, blomstrende buske, troldhassel og orangeri skaber fortryllende rum til både sol- og skyggefulde stunder. Fra balkonen på førstesalen er der udsigt til de storslåede villaer ned mod søen, og her skinner aftensolen fra sidst på eftermiddagen, til den forsvinder i den blanke horisont. På vejen er der sommerfest, fastelavn for de mindste og mulighed for egen kano- eller kajakplads ved søen gennem vejlauget. Skole, vuggestue, børnehave og station ligger inden for få minutters gang, mens Sophienholm Kunsthal, Brede Spisehus og nogle af Nordsjællands absolut smukkeste naturområder alt sammen er en del af nabolaget. Det siges, at et klavers sjæl og klang først for alvor kommer til udtryk, når det er stemt rigtigt. Det samme kan siges om et hjem. Og her føles det som om både huset, haven og omgivelserne har fundet melodien.
DISKRET SAG - 2800 Kongens Lyngby
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Poul Skjødt
- Ansvarlig Nordsjælland
- E: poul@bjornbyskov.dk
- T: 3163 8146
-
Christian Byskov
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: christian@bjornbyskov.dk
- T: 20 54 29 29