Kærlighed i hver kvadratmeter
Det kræver omtanke at bygge et godt hus – og endnu mere at passe på det i næsten 100 år. Da grosserer Aage Christensen i 1929 lod denne funkisvilla opføre til sin mor og to ugifte søstre, begyndte en historie om mennesker, der har gjort sig umage. Først med at skabe et gedigent, helstøbt og stemningsfuldt hus, siden med at bevare dets karakter og løbende føre det videre med respekt for arkitekturen. Og i dag står her et hjem, hvor funktionaliteten og komforten er fulgt med tiden, men historien stadig er tydelig.
De nuværende ejere er kun de tredje, og de har ligesom deres forgængere forstået, at gør man noget ved det her hus, gør man det ordentligt. De senere år er alle større forandringer derfor blevet udført i tæt samarbejde med arkitekter med ét mål for øje: at styrke huset uden at forstyrre dets oprindelige udtryk. Små detaljer vidner om en helt særlig omhu: De elegante parketstave i stuen stammer fra en gammel Mærsk-bygning og blev reddet af den tidligere ejer, som heldigvis sikrede nok til, at gulvet senere kunne videreføres gennem hele etagen. De arkitektoniske spidsfindigheder får flot modspil fra køkkenets børstede stålbordplade og specialfremstillede vask og armatur. Originale franske døre opdeler køkkenalrum og stue, hvorfra foldedøre i fuld bredde åbner mod terrassen. Her fungerer den arkitekttegnede terrasse i hårdført, hurtigtørrende ipé-træ som et ekstra opholdsrum fra tidligt forår til langt ind i efteråret. Også vinduer, tilbygning og isolering er løbende opdateret med samme nøjagtighed, materialekvalitet og respekt for husets funkisrødder.
Beliggenheden lige på kanten mellem Hellerup og Dyssegård betyder, at man ikke behøver vælge noget til eller fra. Dyssegårdsskolen ligger lige om hjørnet, stationen få minutters gang væk, og både Dyssegårdsparken, Gentofte Sø, Emdrup Sø og Utterslev Mose er en del af nabolaget. Strandtur i weekenden? Ti minutter på cykel. Nørreport? Under tyve.
DISKRET SAG - 2900 Hellerup
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Kevin Stuhr Ellegaard
- Strandvejen
- E: kevin@bjornbyskov.dk
- T: 61 60 36 68
-
Rasmus Vorre
- Ejendomsmægler, MDE - områdechef Gentofte
- E: rasmus@bjornbyskov.dk
- T: 20 35 05 20