Livet i storbyen er normalt en øvelse i at til- og fravalg. Mere puls betyder ofte mindre plads, mere natur betyder længere afstand til det hele. Men enkelte adresser nægter at følge dén regel. For lige der, hvor Østerbro, Hellerup og Nordvest giver hinanden et smækkys, gemmer sig et hus sig bag en tæt beplantning, som om det bevidst holder lidt afstand til omgivelserne. Fra vejen aner man ikke, at der bag træerne ligger en gedigen halvtredserperle i gule mursten, hvor proportionerne er generøse, og hvor udsigten året rundt er mere grøn end urban.

Huset blev opført i 1956 som kvarterets yngste påfund blandt de klassiske villaer fra mellemkrigstiden. For 20 år siden blev en førstesal med 55 nye kvadratmeter føjet til fortællingen – uden at stjæle opmærksomheden. Heroppe ligger værelserne lunt og lyst, og altanerne lader dagslyset sive helt ind under taget. Husets nerve er det 12 meter lange køkken-alrum med lys fra tre verdenshjørner og indbygget hjørnepejs til de mørke vinteraftener. Om sommeren rykker måltiderne ud på den sydvendte terrasse, der snildt kan rumme 24 omkring middagsbordet.

Før Emdrup fik sit navn, hed bydelen Imbrethorp, der kommer af navnet Imbre og det gamle danske ord for ”udflytterby”. Men i dag skal man altså ikke være bange for at gå glip af noget, for siden 1100-tallet er Emdrup støt og roligt vokset sammen med resten af København. Cykelstierne fører til Utterslev Mose, legepladsen og hundeskoven i Dyssegårdsparken, og en aftendukkert ved Hellerup Strand er lige så oplagt som en gåtur omkring Utterslev Mose eller gennem Bispebjerg Kirkegårds blomstrende alléer. Når der skal handles ind eller spises ude, ligger både fiskehandleren på hjørnet og Hellerups, Nørrebros og Nordvests mange spisesteder inden for rækkevidde. Og hjemme på villavejen kender man alle naboerne.

Et lille samfund gemt mellem storbyens postnumre.