93 år & mere aktuel end nogensinde
I 1930’erne begyndte en helt ny arkitektonisk æra at tage form i Danmark, og et af de steder, det kom til udtryk, var i Hellerup. Her fik dygtige arkitekter lov til at tænke anderledes – med luft mellem husene, lys ind gennem store vinduespartier og naturen som en aktiv medspiller. Resultatet blev Blidahpark – lave, fritliggende blokke mellem de store, gamle træer fra det oprindelige landsted, Blidah. Det giver stadig mening her knapt et århundrede efter. Navnet stammer fra en oase i Algier, og sammenligningen er ikke helt ved siden af, for selv på en gråvejrsdag er der noget afskærmet og næsten uventet frodigt over området.
Og på den bedste placering i bebyggelsen – bagerst, langt fra trafikken – ligger en stuelejlighed i absolut topform. Gulvene er på plads, køkken og bad står skarpt, og udtrykket ligger i tråd med den oprindelige vision: rene linjer uden støj. I soveværelset melder dagen sin ankomst med lys fra øst og fugle i træerne udenfor vinduet. I stuen rammer solen op ad eftermiddagen og bliver hængende, indtil den forsvinder bag villaernes tage. Takket være afstanden til nabobygningerne er der masser af himmel selv her i stueetagen. Ejerforeningen er velfungerende med hele to smilende og hjælpsomme viceværter, der sørger for at holde de grønne arealer smukke. Der er få skridt til den lille købmand i bygningen, der også tager imod pakker, og et par hundrede meter nede ad Strandvejen ligger Taffelbay, hvis kransekage har fået sin medalje. Er man mere til surdej og pisket smør, ligger Atelier September lige overfor.
Funktionalismen viser virkelig sin styrke her – og derfor er Blidahpark ikke et sted, man lige flytter fra igen.
DISKRET SAG - 2900 Hellerup
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Michael Bjørn
- Partner, Ejendomsmægler, MDE
- E: michael@bjornbyskov.dk
- T: 40 19 00 91