Et hus med tiden på sin side
Elmelund er en lillebitte vej på det nordsjællandske landkort, kun lige akkurat 85 meter, men den sætter scenen overraskende præcist. Ud for nummer to – let tilbagetrukket og med en naturlig autoritet omkring sig – ligger en elegant patriciervilla fra 1922, der gennem årene er blevet vedligeholdt, passet på og løbende forbedret. Ikke med hastige greb, men med respekt og omtanke. De senere tilbygninger føjer sig til helheden og giver huset en variation og dybde, som kun opstår over tid.
I stueetagen er kvadratmeterne gavmildt fordelt på store, åbne opholdsrum, der glider ubesværet over i hinanden. Det er et hjem, der samler, også når man er spredt. Her kan der laves mad, dækkes bord, leges, læses lektier og besvares mails på samme tid, uden at nogen forsvinder ud af fællesskabet. De to opholdsstuer bindes sammen af en gennemgående, indbygget pejs – en subtil detalje med stor virkning. Køkkenet er fra Svane; stramt i udtrykket, generøst i proportionerne og med masser af bordplads og en bred induktionskogeplade, der inviterer flere kokke til gryden. Etagens højdepunkt er dog spisestuen, der med sine store vinduespartier og opvarmede gulv nærmere bliver til et orangeri. Om sommeren åbnes dørene på vid gab, og haven bliver en forlængelse af rummet. Om vinteren træder haven i karakter på afstand, mens man bliver siddende i varmen. Et oplagt samlingspunkt, der aldrig bliver for højstemt. Underetagen fortjener sin egen bemærkning, for den rummer mange muligheder. Her er egen indgang og tre regulære rum samt bad og depot – al sammen med gulvvarme.
Placeringen på den skrånende grund er udnyttet til fulde. Haven folder sig ud med udsigt over et skovareal, hvor beplantningen bagerst er holdt høj, så overgangen til naturen føles glidende og helstøbt. Solen følger huset dagen igennem og kulminerer i de lange aftener, hvor den går ned for enden af haven – en forestilling, der kan nydes fra både terrasse, lounge og stue gennem de dobbelte dørpartier, foruden førstesalens terrasse. Grunden er afskærmet med både raftehegn og port, og huset orienterer sig væk fra vejen – så adressen ud til Rundforbivej er ikke noget, der fylder i hverdagen.
Trørød har bevaret sin karakter af landsby. De ældre huse står stadig velholdte, og flere af de oprindelige gårde indgår naturligt i bybilledet sammen med den gamle skole og det tidligere sprøjtehus – tilsammen et af de mest intakte landsbymiljøer i Rudersdal. Vedbæk Havn og strand nås på omkring ti minutter på en cykelsadel, og både Trørødskolen og Nærum Gymnasium ligger få minutter væk via trygge stisystemer.
DISKRET SAG - 2950 Vedbæk
Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet. Michael Bjørn & Christian Byskov
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.
Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.
Kontakt os
-
Caroline Bodin Trærup
- Ejendomsmægler MDE, Strandvejen
- E: caroline@bjornbyskov.dk
- T: 31 50 23 12