Nyhed

Et helstøbt hjem i lys og lag

Man kan starte mange steder med et hus som dette – men måske giver det mest mening at begynde med lyset. For det er noget af det helt særlige ved adressen her. Som enderækkehus får 31A noget så sjældent som lys fra tre sider, og det mærkes; ikke kun i form af direkte sol, men som en rar atmosfære, en grundtone stemt i dur. Samtidig er proportionerne usædvanligt generøse; loftshøjden nærmer sig tre meter, og sammen med de dybe vindueslysninger og de massive smedejernstrapper der binder de fire plan sammen, giver det rummene en tyngde, der ikke kan efterlignes i nye byggerier. Man fornemmer, at huset har haft et andet liv.

Ejendommen begyndte som smedefabrik i 1918 – og selvom alt er blevet endevendt indenfor, er det stadig de oprindelige mure, der holder huset. Det er en transformation, hvor man ikke har forsøgt at romantisere det industrielle, men snarere har ladet det være udgangspunkt for udtrykket, og resultatet er seks eksklusive boliger af varierende størrelse, i dag en pryd på deres vej, som et søborgsk svar på de engelske rækkehuse. Materialevalget er kompromisløst: Massive plankegulve, italienske klinker, snedkerfremstillede løsninger i køkken og bad og installationer, der fungerer. Hvidevarer fra Miele, armaturer fra Quooker og Vola og et genvex-anlæg fra Nilan der holder styr på indeklimaet. Kælderen er tør, højloftet og brugbar, for eksempel som bryggers, opbevaring, træning, kontor. Ikke sekundære kvadratmeter, men reelle muligheder. Fra stuen er der syv trin ned til en dejlig terrasse og en overskuelig, uforstyrret have, som solen har set sig varm på fra middagstid og langt ud på aftenen. Morgensolen rammer forhaven, køkkenet og kaffen i yndlingskoppen.

På Niels Finsens Allé er det fuglene, der definerer lydbilledet. Adressen peger tilbage på lægen Niels Finsen, der opdagede lysets gavnlige virkning på sygdomme, og det er svært ikke at tænke, at det passer meget godt her. Fra hoveddøren er der få minutters gang til Søborg Hovedgade, hvor man kan få kaffe hos Søborg Kaffehus, en is fra Ismageriet eller en hurtig middag fra Fontana di Trevi – og så tilbage igen til roen. København er heller ikke langt væk; Kongens Nytorv nås på under en halv time.

DISKRET SAG - 2860 Søborg

Hos BJØRN & BYSKOV begrænser vi os ikke til et enkelt postnummer. Vi vil gerne være din mægler hele livet igennem. I forbindelse med hjemmet, der danner den trygge ramme for familien. Lejligheden i byen, villaen eller rækkehuset i Nordsjælland og naturligvis sommerhuset… Vi er med hele vejen, hele livet.

Michael Bjørn & Christian Byskov

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin, og få et indblik i vores hverdag og de mange spændende boliger, trends og områder vi bevæger os i, gennem vores hverdag.

Følg os på Instagram, Facebook eller Linkedin.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Billed
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Plantegning
DISKRET SAG , 2860 Søborg - Plantegning